mandag den 27. april 2015

15 uger senere



Mit lille patchwork projekt i Liberty rester, som jeg startede på for 15 uger siden, er nu færdigt!

Det er blevet til en rund pude med en diameter på 48cm, bagsiden er en gammelrosa dug med struktur, som jeg havde liggende i gemmerne.





Det har givet mig blod på tanden, så jeg har hentet campingbordet ind i stuen og gravede mit evighedsprojekt frem fra kælderen. Nu kan jeg gå til og fra det, som jeg lyster og har tid til, hvilket fungerer allerbedst for mig.



Jeg er slet ikke træt af alle de smukke gule gamle retro stoffer, og tænker stadig på alle de søde kvinder, der i tidens løb har sendt mig rester til tæppet.

fredag den 24. april 2015

Om at være tilstede og nærværende



Min udsigt tirsdag eftermiddag efter arbejde. Lovely. Kort tid forinden havde jeg Anna ved min side, men en kop varm kakao i hånden (vi elsker friheden i vores Dolce Gusto...!) og Emil havde nydt hele 2 colais..

Emil satte sig overfor mig, og fortalte vidt og bredt om de sørøvere der havde begravet en skat nede i børnehavens sandkasse, og om hvordan de i grupper med et fint skattekort, skulle finde frem til skatten. Han var meget optaget af dagens begivenheder, og da han havde fået afløb for tankerne, forduftede han hen i sandstakken med sine små biler.

Det gav mig næsten en halv time, hvor jeg kunne sidde ligeså stille og nyde mit patchwork og solens varme stråler. Du danske sommer jeg elsker dig.

For nu havde jeg lyttet og været nærværende. Jeg havde givet mig tid til at stille spørgsmål om sørøvere, og om hvad skatten indeholdt. Anna havde ikke behov for small talk, men sad alligevel lidt sammen med os og lyttede interesseret til sin lillebrors oplevelser.

Det oplever jeg ofte, at hvis jeg afsætter tid til at være ved dem, lader vasketøjet ligge og indkøbsposen stå fremme, så har de "mor-tid" og fordufter når de har fortalt og malende beskrevet om ligegyldige tøse-fejder, dumme lærer der drikker te, en skolemælk der var lunken, et fedt move på løbehjulet eller et glemt håndklæde til idræt. Og alle børn har behov for at fortælle, og de har behov for at vi voksne lytter og er forstående.





Lækre lynhurtige friskbagte muffins med skovbærmarcipan efter denne opskrift
Odense Marcipan har sendt mig en prøve på skovbærmarcipanen.
Jeg har selv bagt dem og brugt mine egne ingredienser og tid.
Give it a try!

onsdag den 22. april 2015

Retro med knald på!



Endnu én af mine kjoler fra weekendens kreative udfoldelser.

Jeg er vild med mønsterets pasform, som stadig er nr. 10-11 fra Pihl Design, og sammensætningen af de glade klare farver. Heldigvis havde jeg strømper der passer fint til, så den sidder lige i skabet.



I nakken på alle mine kjoler sætter jeg mit mærke på, selvom at jeg næppe tror nogen er i tvivl....

It´s a Libbie

tirsdag den 21. april 2015

Den der helt specielle lyd



Sikken et vejr vi havde i går, det er slet ikke til at forstå, at vi lige om lidt skriver 1. maj!
Anna og Emil indtog haven, og er der noget mere skønt, end at stå i sit køkken og tilberede mad, imens duften af nystartet grill blandet med børne latter strømmer ind af vinduet!

Ja vi spiste tilmed også på terrassen for første gang i år. Menuen var enkel og let, og rødvinen smagte skønt.



Jeg havde en rest tør rugbrød liggende, som jeg i en håndevending skar i grove stave, vendte i lidt god olivenolie og dryssede med Nicolas Vahés salt med parmesan og bailikum. Jeg lagde dem på risten i ovnen ved 220 grader i ? Jeg kiggede jævnligt til dem og slukkede for varmen, da de var godt knasende. En nem lille snack, som Pia gav mig opskrift på her i weekenden. Ligesom vores mødre gjorde, sidder vi nemlig også nu og deler ud af opskrifter på hurtig eller nem hverdagsmad.


mandag den 20. april 2015

Hvem prøver jeg på at narre?



Lørdag morgen pakkede jeg alt mit krea-habbengut sammen, (ja jeg havde faktisk næsten alt mit jersey med) og drog nordpå for at mødes med Lena, Gitte og Pia - det var 8. gang vi holdt krea-weekend sammen og det er stadig lige fantastisk!

I lang tid har jeg INTET kreativt lavet, men fredag aften da jeg tvang mig selv at gennemgå mønstre og stoffer vendte følelsen 110 grader, det er lige DET de 3 piger gør ved mig!

Vi startede med at køre en tur til Videbæk Stof og Sy butikken og fik fyldt en pose hver. De ansatte damer og en del af kunderne var klædt i flotte hjemmesyede kjoler i friske farver og med finurlige sammensætninger. Det gør noget ved mig. Så føler jeg mig ligesom hjemme. Er det ikke underligt! Hvorfor kryber jeg i sort og prøver på at blive en del af mængden, who am I trying to fool!!?.... Jeg bliver aldrig blot en del af mængden. Jeg er en Libbie, og det er der bare ikke noget at gøre ved. Bum.

Så jeg smed om mig med flotte jersey print, og pigerne hjalp mig med sammensætninger og råd, som jeg måske ikke lige selv havde fundet på. Så 6 nye flotte sommerlige kjoler hænger nu på bøjle i mit skab. Det er en ualmindelig faboulous følelse.

............og det er tilladt at ryste på hovedet af mig!

Kærlig hilsen Libbie