mandag den 26. maj 2014

All you need is love...

 
Vi var til konfirmation i går hos Lenas pige Sissel.
Det var en dejlig dag med høj solskin og en glad konfirmand.
 
Jeg ville gerne give noget personligt til Sissel og forelskede mig hovedkuls
i dette smukke mønster, da jeg så det på Pinterest
 
 
Så jeg har arbejdet på det hver aften og har haft svært ved ikke at kunne fortælle
om mit projekt! Nu vil jeg starte forfra med et til mig selv i gul.
 
 
Jeg håber Sissel er glad for mit store arbejde, der er alligevel
noget nostalgi over at forære korsstings-broderi til en konfirmand.
 
Mønsteret er købt her på Etsy

søndag den 25. maj 2014

LæseListe

 
Den anden aften var det slut for denne gang med Afdeling Q, Carl, Assad og Rose
Den sidste bog i serien blev læst færdig, and so what....?
 
Jeg har læst rigtig meget i min ungdom og yngre dage (læs; inden børnene berigede mit liv)
heldigvis en passion jeg deler med mine forældre, og jeg nyder godt af Deres enorme bogsamling.
 
Jeg sendte budskabet videre på instagram og mange skønne tøser gav Deres
besyv til, hvad de synes, jeg skal gå i gang med at læse:
 
"Sandheden om Harry Quebert sagen" af Joël Dicker
Jeg er i kø som nr. 9 på biblioteket, så den må klart være et hit!
 
"Odins Labyrint" og "Thuleselskabet" af Mads Nordbo
 
"Tehuset på Mulberry Street" af Sharon Owens
Sharon Owens sammenlignes med forfatteren Maeve Binchy hvis bøger jeg
slugte da jeg ventede Anna, så tehuset skal klart på min liste.
 
"Hulebjørnenes Klan" blev også nævnt
Jeg har bind1 stående på reolen, synes faktisk det er sådan en bog man bare
skal læse... Men jeg har endnu ikke rørt den.
 
Sara Blædel, Ken Follet, C. Läckberg ligeledes nævnt som fantastiske forfattere.
Sara Blædel hmm hun har endnu ikke fanget mig
"Jordens søjler" af Ken Follet står på reolen og venter..
Camilla Läckberg elsker jeg at hader, så nu er det sagt, jeg magter ikke de bøger
til trods for, at hun er vældig populær, men det er jo godt at vi ikke er ens!
 
"En fjern hvisken" og "Huset ved Riverton" af Kate Morton
Jeg har læst "Den glemte have" af samme forfatter, en super bog, så disse to
må jeg bestemt kigge nærmere på.
 
"Dinosaurens Fjer" af Sissel-Jo Gazan
Den står også i reolen... Har vist forsøgt at komme igang med den et par gange..
 
Hvis man er til Jo Nesbø krimierne skulle Thomas Engers bøger også være fænomenale.
"Snemanden" af Jo Nesbø slugte jeg!!
 
"Havets katedral" af Ildefonso Falcones
Ved ikke lige om det er min genre, men den er nu noteret.

"Rum" af Emma Donoghue
 
------
 
Dette er nu min helt egen personlige læseliste, men tænker, at jeg kunne inspirere andre,
nu hvor vi snart skal til at tænke på sommerferie-læsningen...
 
Og hvis I nu sidder og tænker, at der er andre jeg skal vide noget om, så skriv endelig!!
 

fredag den 23. maj 2014

Pludselig opstår der et behov..

 
I weekenden da jeg var hos dejlige Pia, havde hun lavet en skøn lille gave til os.

Det fineste lille spøgelse, tro kopi af Arhøj´s Ghosts omend noget mere krads i neonpink!
Pia er super kreativ, og jeg tænker ahrmen selvfølgelig kan man nemt selv lave sådan noget.

Den er skøn og tilpas finurlig + at den rummer så meget kærlighed fra Pia til mig,
og samtidig tænker jeg på hende, hver eneste gang mit blik rammer den.

Men når nogen rækker mig lillefingeren tager jeg tit rigtig fat og kræver hele armen!

Så nu har jeg forelsket mig i disse sjove små kubler (Arhøj kalder dem Melt)



Tænker, at dem kan man vel sagtens selv lave...

 

torsdag den 22. maj 2014

Familie, Family, Famille, Familia


Jeg har skrevet om det mange gange før. Hvad familie betyder for mig.

Familien betyder alt!

Jeg elsker min families nærvær og at jeg har en håndfuld mennesker i mit liv som altid
bakker mig op og er der for mig uanset hvilke beslutninger jeg træffer.

Min mor, med hvem jeg deler alt. Vi drøfter, analyserer og finder løsninger.
Vi debatterer, vender og drejer, griner og græder.

Min far, som jeg ved altid er der for mig. Min bløde hjertelige far som ubevidst giver mig
stor tryghed. Ham som jeg elsker at tugte fordi han har så stor en plads i mit hjerte.

Min storebror, børnenes elskede onkel, med hvem jeg også kan dele alt.
Min altid diplomatiske bror, min diametrale modsætning.
Ham, som i sin tale til mig på min bryllupsdag sagde: "Du har gjort mig til den jeg er!"
(Åh hvor jeg tudede....)
For han er der også altid for mig og vil altid være det, det er jeg ikke i tvivl om!

Min mand, min bedste ven, ham jeg vil blive gammel med.
Ham som vil hjælpe og støtte mig uanset hvad, ham som vil leve med mig i
medgang og modgang til livet skiller os ad.

Ham, som kysser mig og ryster på hovedet af alle min tumpede idéer.
 
 
Og mine tre skønne børn, som jeg håber vil støtte hinanden gennem livet
og blive nogen af hinandens bedste venner. Hjælpe og tilgive.

Vi har kun det her ene liv. Få det bedste ud af det. Tænk fremad og ikke tilbage.
Tag stilling og tag dig af dine kære.

mandag den 19. maj 2014

Er du tilfreds? // Vindere af Nutrilett Start Kit

 
45 skønne kvinder har deltaget i min give away om Nutrilett Start Kit
 
Mon vi kvinder nogensinde bliver tilfreds med os selv!?
 
Så en reklame den anden aften hvor veninder skulle sige noget pænt om hinandens kroppe,
det havde de forbavsende nemt ved kontra at sige noget pænt om deres egen krop..
 
Tankevækkende..
 
For ja jeg kan også NEMT fremhæve kvaliteter hos mine veninder, kollegaer
eller bare hende jeg møder ved køledisken i den lokale brugs..
 
Brug lige 5 minutter på denne artikel om Taryn Brumfitt som er på en mission.
Hun vil overbevise kvinder om at droppe frustrationerne over ikke at leve op til
nutidens krav om tyndere kroppe, perfekte bryster og stramme balder.
 
Med en dokumentar vil hun forsøge at løfte sløret for, hvorfor så mange kvinder
afskyer deres egen krop, og hvad man kan gøre for at ændre det mønster!
 
--------------------------
 
Vinderne blev
 
 Lod nr. 8 skønne Henny
 
Lod nr. 30 skønne Signe
 
Lod nr. 12 skønne Pernille
 
STORT TILLYKKE!
 
Sender I mig en mail, tak

onsdag den 14. maj 2014

Alle de gamle garnrester // Upcycling


Min mor har hæklet det vildeste store tæppe til mig ud af sine mange garnrester.

Det er tykt og blødt og skaber en hyggelig stemning i udestuen.
 
 
Hun har brugt 7-8 tråde ad gangen alt afhængig af garnets tykkelse.
Til sidst var det så tungt, at hun måtte sidde med det på gulvet..

Tak mor, I love it!

mandag den 12. maj 2014

Til mor fra Anna

 
Min store datter har tegnet det fineste mønster og bladret i sin mormors citat-bog.
 
Helt selv udvalgt disse ord til mig. Jeg var rørt. Jeg elsker den.
 
Den siger alt om, hvad jeg prøver på at lære Anna, så hun bliver modstandsdygtig
til alle de knubs verden dagligt byder på. "Vi er det, vi tror vi er" - så sandt så sandt!
 
 

torsdag den 8. maj 2014

Cross Stitch - en hengemt mormorting???...

 
I weekenden overnattede Emil og mig hos mine forældre.
Huset overlod jeg til manden og 8 af hans makkere fra gamle dage.
 
Men så sad jeg jo der i mit dejlige barndomshjem på min flade med rigelig kaffe indenfor rækkevidde, friskbagt knækbrød og min skønne mor, med hvem jeg kan dele alt med.
 
"Hvad skal du lave" spurgte min mor
"Tjaaaa....."
"Hvorfor har du ikke dit patchwork med"
"Tjaaaaa"
 
"Mor det er da nu, du skal lære mig at brodere korssting!" kom jeg pludselig i tanke om.
 
 
Og så knoklede jeg bare på livet løs med tynde tråde og tungen lige i munden.
 
Jeg er meget tilfreds med resultatet, selv om jeg endnu ikke aner hvad det skal blive til.

onsdag den 7. maj 2014

And it fit

 
Den ku´ godt gå hen og blive min yndlings....
Ja selv min frisør komplimenterede den!
 
Havde den skønneste fridag i går, ud af kassen 05.15 for at komme til morgensang hos
et sølvbrudepar, videre på besøg hos min dejlige mormor, som nød en tur i det grønne,
hjemme igen til oprydning og rengøring, 1 time på sofaen, fik syet, lavet mad uden stress
og sluttede af med en tiltrængt tur i frisørstolen.