fredag den 29. august 2014

Hæklede trommestikkere

 
Endnu engang fortjener min mor @59astrid (instagram profil) plads her på bloggen.
 
Hun hækler nemlig de fineste trommestikkere!
 
 
 
 
De gule er mine, men tror også godt hun kan få lov til, at hækle nogen sorte til mig...

tirsdag den 26. august 2014

Sjette gang vi afholdt krea-weekend

Jeg har haft den mest fantastiske weekend, endnu engang!
 
I selskab med mine dejlige veninder Pia, Gitte og Lena
 
Hvad vi er for hinanden kan simpelthen ikke beskrives!
Tænk sig, at 4 piger (eller kvinder i Deres bedste alder) kan få så skør en tanke,
 (eller det var faktisk Pia´s "skyld") at mødes i et sommerhus
ved Vesterhavet med stof og maskiner og bare sy......
 
Denne gang var det 6. gang vi mødtes sådan, og de næste 3 aftaler er allerede plottet ind i kalenderen, det er fedt, og jeg er endnu engang fyldt max op på energi kontoen!
 
 
Jeg fik syet en del, bl.a. denne kjole en Onion 2007 model i skøn mørkegrå vinterjersey.
 
Skuldrene blev i sommergul fast stof med sjov folde detalje, 
en DIY jeg har set på Pinterest for efterhånden lang tid siden.

torsdag den 21. august 2014

Vægtæppe ala Victor

 
Victor elsker sin mormor højere end noget andet.
 
Men han var også kun 6mdr gammel, da jeg flyttede fra hans far og ind i mit barndomshjem.
Her boede Anna, Victor og mig sammen med mine forældre i over 1 år.
Der er kun smil og gode minder fra det år.
 
Nå, men når Victor og mormor er sammen, finder de altid på alt muligt.
I går kom han hjemme med dette smukke vægtæppe, som han har vævet til mig.
 
Jeg elsker det!
 
Vil have det gjort klar til ophæng og tænker måske nogen små perler forneden.
 
.....fortsættelse følger

tirsdag den 19. august 2014

What we did

 
Vi har haft den dejligste sommer, startede ferien med at køre nordpå med campingvognen.

Vi havde det skønneste sommervejr, himlen var konstant blå og ungerne brune.
Vi lå på en skøn campingplads lige ned til havet og kun en spytklat fra Århus centrum.
 
Jeg havde Anna og Victor med i Den Gamle By, en af de seværdigheder jeg er fascineret af.
Deres nye 70´er bydel er virkelig et besøg værd,
Anna udbrød flere gange:"Ej mor sådan én har du også derhjemme!"
 
 
Vi var lige hjemme og vende, fik sendt Anna godt afsted på spejderlejr
sammen med 80 engelske spejdere og kørte derefter videre østover
hvor vores gode venner lå i sommerhus. Her camperede vi for en enkelt nat,
hyggede os gevaldigt og fik vendt hele verden.
 
Næste morgen gik turen mod campingpladsen i Billund Lego Village
Victor og Emil vidste ikke noget om dette, før vi begyndte at køre og spurgte dem,
om vi ikke skulle køre til Billund med campingvognen
istedet for at køre hjem. De blev ellevilde, de 2 elsker bare Legoland.
 
 
Anna kom hjem efter en uge i telt med høj solskin, bål, sorte negle og tusind gode oplevelser i rygsækken. Med sig havde hun Rachel og Mae, to super dejlige pige fra Manchester, som boede hos os i 3 dage. Det gav et stærkt bånd og Anna´s engelsk kundskaber blev bestemt ikke ringere.
 
 
Vi fik også fejret, at Anna fyldte 11 år, både med grill på terrassen og den skønneste eftermiddag sammen med oldemor. Alle 3 børn nød, at hun bare sad og iagtog alle de krumspring og kunstner de kunne finde på at vise hende (og til de af Jer der har fulgt mig i længe; Ser min mormor ikke bare skide godt ud???.....) Alle mine forventninger til hendes ophold på plejehjemmet er bestemt gjort til skamme. Hun er blomstret op og har fået et meget større socialt netværk. Ja der er endda en af de andre mandlige beboer, som har friet til hende, det har vi grinet meget af.

Nu er hverdagen igang igen, jeg nåede heldigvis at fylde hjemmebag i fryseren til madpakkerne,
det giver bare ekstra overskud og en skøn følelse hver morgen!

Nu ser jeg frem mod weekenden, som atter skal tilbringes sammen med Lena, Pia og Gitte.

Vi skal sy, sy, sy og vil du følge med har vi lavet et fælles #sjettekreaweekend

The conquest of the living room

 
Emil har gang i en leg i den bagerste del af stuen.
En leg der startede med opbygningen af togbanen for over 14 dage siden,
nu har den udviklet sig med Playmobil, Lego Duplo og de vilde dyr fra Schleich
 
Til trods for at jeg faktisk ikke er særlig god til legetøj over hele huset,
så nyder jeg at se, at han fordyber sig i legen hver dag når han kommer hjem fra børnehaven.
 
Jeg tænker, at han afstresser ved at være selv om legen efter en lang dag sammen med
mange andre børn, og at vi andre ikke er længere væk, end at han sagtens kan høre os.
 
Børneleg når det er allerbedst!
 
 


fredag den 15. august 2014

Du dejlige Danmark

 
3 skønne solrige uger med tempo´et helt i bund og tildels offline ligger nu bag mig.

Jeg har ikke lavet en hujende fis hvad krea angår, men det er vist heller ikke så ringe endda.

 Hverdagen er tilbage, med al den energi som den bringer mig.
Det er underligt, at jeg skal have travlt for at få energi og overskud til en hel del.

Har I haft en god sommer?